Åh den kære eksamens tid.. tror egentlig aldrig rigtig jeg kommer til at vænne mig til eksamens stress og ræs.. glæder mig til en dag at sidde på den anden side af det grønne bord!
det kan nogen gange være lidt af en udfordring at få familieliv og eksamens læsning til at gå op i en højere enhed.. især når eksamens tid også er lig med højsæson for min gartner mand...
så er det godt at kunne trække lidt på mormors hjælp da alt anden familie desværre bor i Jylland og på Bornholm..
storebror var så heldig at få ny cykel, hvilket også var temmelig tiltrængt.. og hvilken cykel ville knægten have? selvfølgelig den dyreste i hele butikken og ingen anden, så hans søde far forbarmede sig og gav ham den fineste flotteste hurtigste racer cykel..
den nye cykel er også blevet brugt flittigt siden den blev købt, igår cyklede drengene en tur til hedelands store naturlegeplads hvor de mødtes med resten af storebrors klasse til hygge og leg..
det var en træt men glad dreng der efter at have cyklet 16 km smækkede benene op på sofaen og slappede af til lidt ultra igår eftermiddags.
vi tog en lille tur på havnen og legede med krabber i fredags
Lillebror hygger i haven med dyne og tusser...
i morges bagte vi boller og hyggede på sofaen mens storebror sov længe..
er blevet forfærdelig afhængig af iskaffe om morgenen og om eftermiddagen..
morgen iskaffe:
2 dl. skummemælk
1 tsk sirup med smag (er helt vild med den karamel smagen)
3-4 isterninger
1 lille kop kaffe fra Nespresso maskinen aka vidunder maskinen
det hele blendes sammen og vula. iskaffe..
Eftermiddags iskaffe:
(lidt mere syndig udgave)
ca 1½ dl kummemælk
1 tsk sirup med smag
2-3 isterninger
et godt stykke vanillieis
1 lille kop kaffe fra Nespresso maskinen
det hele blendes sammen og tadadadaaaa luksus iskaffe
Her er også lige opskriften på de superlækre koldhævede boller jeg bagte i morges.
jeg har længe eksperimenteret med koldhævede boller og disse er helt perfekte..
til ca. 12 stk.
5 dl. koldt vand
20 g gær
2 dl hvedemel
5 dl groft mel fx spelt eller grahamsmel (brugt spelt i denne portion)
1 dl havregryn
2 dl valgfri kerner eller frø (brugte hørfrø, solsikkekerner og sesamfrø)
1 tsk salt
om aftnen dag 1:
rør vand og gær sammen
tilsæt det grove mel, havregryn og kerner/frø rør det rundt og tilsæt 2 dl mel og saltet
dejen må ikke være for flydende, hvis den er tilsættes lidt mere mel
stil skålen i køleskabet med en frostpose og et viskestykke over
om morgenen dag 2:
tænd ovnen på 250
tag dejen ud og brug en ske til at putte dejen på en bageplade med bagepapir
når ovnen er varm sænkes varmen til 220 og bollerne sættes i..
bag i ca 15 min
Du kan evt gemme halvdelen af dejen og bage de lige inden frokost eller eftermiddagsmad, så er der både varme boller til morgenmad og frokost eller eftermiddagsmad
god fornøjelse og god søndag